Lager- og logistiskelev søges

Bliv lager- og logistikelev og en del at et dynamisk team!

Er du Team Truck’s nye lager- og logistikelev?
Er du klar til at påbegynde en uddannelse indenfor lager og logistik? Team Truck ApS søger en engageret lager- og logistiskelev, som ikke er bange for at tage fat, og som vil trives i en mindre virksomhed. Til gengæld kan vi tilbyde dig et job og en uddannelse, hvor du selv kan være med til at præge din hverdag. Du får muligheden for at komme hele vejen rundt i virksomheden, og får et optimalt indblik i den daglige drift i alle afdelinger. Er du klar til at tage fat, så sørger vi for at du bliver klædt på til fremtiden inden for dit interesseområde, med fantastiske kollegaer og spændende arbejdsopgaver!

Dine primære arbejdsopgaver:
 -  Varemodtagelse, -udpakning, samt vareregistrering.
 -  Kundebetjening i form af ordremodtagelse.
 -  Plukning og pakning af ordre til forsendelse til kunder og montører.
 -  Administrativt arbejde bl.a. booking af fragt.
 -  Stregkode-håndtering/registrering, samt oprettelse af lagerlokationer.
 -  Ad-hoc opgaver.

Om dig:
 -  Du er omhyggelig i dit arbejde og har en god ordenssans.
 -  Du er udadvendt og servicemindet.
 -  Du er fleksibel og omstillingsparat, og kan holde hovedet koldt, selvom der er tryk         på.
 -  Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt med dine opgaver.
 -  Rutineret i brugen af IT, og er hurtig til at lære.
 -  Du behersker dansk og engelsk, både i skrift og tale.
 -  Har afsluttet el. afslutter Grundforløb 2, inden uddannelsens start.

Lidt om Team Truck ApS:
Team Truck ApS blev grundlagt i 1999, og er en landsdækkende og succesfuld virksomhed med ekspertise inden for gaffeltrucks og internt transportmateriel. På baggrund af mange års erfaring i truck-branchen, har vi opbygget 3.200 m2 topmoderne faciliteter med værksted, komplet reservedelslager med mere end 15.000 varenumre samt et stort showroom. Vores store lager gør det muligt at tilbyde kunderne reservedele til langt de fleste typer af trucks uanset model og fabrikat. Vi har base i Varde, men vi servicerer kunder i hele landet og reparerer alt fra nye og brugte trucks til el-stablere og pallevogne.

 

Er det noget for dig? 
Ønsker du at søge stillingen som lager- og logistikelev ved Team Truck ApS, så send din ansøgning til:
Jan Bech Vangsgaard (lagerchef) på jb@teamtruck.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan på 29 46 89 53 el. 75 16 97 98.

Ansøgningsfrist d. 17.04.2019
Start: August/September 2019

Vi ser frem til at høre fra dig!

75 16 97 98
-
Besøg vores webshop Se mere her! Webshop